Arkiv for oktober 2015

Computræning 2015/16

fredag, 9. oktober 2015
Computræning (CT) 2015/16:
Så er det tid til at lægge program for CT til vinter.
CT er for de ryttere, der vil arbejde struktureret med deres vintertræning.
Det betyder, at der bliver lagt et progressivt program, som bygger op imod sæsonstart 1. april 2016.
Det betyder også, at hvis du melder dig, så skal du prioritere træningen og kommer hver gang.
Ellers risikerer du at gøre mere skade end gavn og måske holde pladsen for en klubkammerater, der kunne udnytte den bedre.
Vi har desværre kun 4 trainere. Derfor er vi nødt til at være lidt strikse med ressourcerne.
Sygdom og lign. er naturligvis undtaget. Så strikse er vi heller ikke.
Der er, som udgangspunkt 4 hold i år:
Tirsdag kl. 17:00-18:30
Tirsdag kl. 18:30-20:00
Torsdag kl. 17:00-18:30
Torsdag kl. 18:30-20:00
Ideen er at samle de mest fokuserede om tirsdagen, hvor der løbende vil være mulighed for råd og vejledning fra træneren.
Men begge dage vil der blive hængt et detaljeret program op, som der skal køres efter og træneren vil være med den første gang, der skal køres noget nyt om torsdagen.
Følgende pladser er fordelt:
Tirsdag kl. 17:00-18:30 – Henrik K.
Tirsdag kl. 18:30-18:00 – Jørn
Torsdag kl. 18:30-20:00 – James.
Tilmeldingen er nu åben efter først til mølle princippet. Skriv dit navn og foretrukne tid i en kommentar.