HFCKs løb d. 19-20. april

Vigtig besked til alle. I weekenden d. 19-20. april afholder HFCK åbent licens på rundstrækningen omkring Charlotteskolen og Charlotteager.
I den forbindelse har vi brug for alt disponibelt mandskab til at få arrangementet til at glide så problemfrit som muligt. Vi har brug for ca. 30 personer til hver dag fra kl. 8:00 til 16:30. Hvis der er rigtigt mange, der melder sig, så kan nogle forhåbentligt nøjes med en dag.
Vi ved godt at det er påske, men det var den eneste sammenhængende weekend vi kunne få. På den anden side – så er det overstået.

Foreløbig liste over opgaver og antal hjælpere:

Ca. 10 personer til opsætning af opløb fredag d. 19. om aftenen.
2 personer til indskrivning fra kl. 8:00 til sidste felt starte ca. kl. 15:00.
2 personer til opsætning af Giv Agt skilte, 1000 m mærke, m.m. lørdag morgen kl. 7:30.
5 flagkontroller til at vise vej og holde biler tilbage, når feltet kommer forbi.
2-3 personer til salgsvogn. Kaffe, kage, pølser og den slags.
2 chauffører til føre- og følgevogne.
1 omgangstæller. Virker måske nemt, men et meget vigtigt job.
1 starter, der skal sørge for at sende felterne afsted til tiden.
1 person til at assistere med præmieuddeling.

Listen vil løbende blive opdateret…

Du kan melde dig til hos Henrik Troest på tlf. 21 60 99 02.

Skriv en kommentar