Trænerassistent(er) søges

De sidste to uger har der været et sted mellem 25-30 deltagere til vores træning og det er jo fantastisk. Vi har faktisk en hel kvindegruppe nu.

De betyder desværre også, at det er meget svært for en træner, undertegnede, at være alle steder på en gang. Derfor søger vi nu en eller flere assistenttrænere, der kan påtage sig dels at lede en gruppe, når vi deler os undervejs og dels at lede træningen om lørdagen, hvor både drengene (m/k) og kvinderne kører.

Da min familien også gerne vil se mig engang imellem, tro det hvem der kan, kan jeg ikke blive ved med at tage fire træningsdage om ugen. Der er derfor brug for følgende assistance:

Tirsdag har vi primært brug for en, der kan tage sig af drengene, mens de voksne kører intervaller og når de skal hjem fra intervalruten. Det ville også være rigtigt rart, hvis en af damerytterne ville påtage sig rollen som kaptajn. Jeg skal nok udstikke rammerne.

Torsdag tager Jørn sig af de drenge, der drejer tidligt af, men det ville være rart med en backup, når Jørn og Casper ikke er med.

Lørdag har vi brug for en regulær B&U-træner, da jeg som sagt ikke kan blive ved med at påtage mig opgaven. Igen skal jeg nok sætte rammerne og komme med gode idéer og jeg kan nok også tage en træningsdag engang imellem.

Søndag har vi primært brug for en “kaptajn” til damerne og til en evt. gruppe to. I mange tilfælde kan det være den samme person.

Som sagt skal jeg nok udstikke rammerne for dagens træning og der er ikke noget i vejen for, at vi kan fordele de forskellige træningsdage mellem flere mennesker.

Klubben tilbyder i denne forbindelse at evt. interesserede kan komme på DCU’s kaptajnkursus, hvor man lærer noget om, hvordan man styrer en gruppe voksne cykelentusiaster. Hvis du er interessere er du velkommen til at henvende til undertegnede.

Kan du byde ind på noget af ovenstående, så kontakt mig hurtigst muligt, så vi kan holde fast i det momentum, vi har lige nu. I maj måned har vi igen et fællesarrangement med DGI for motionister og vi håber naturligvis, at dette betyder endnu flere nye medlemmer. Vi har desuden muligvis et par nye drengerytter på vej også og vi håber naturligvis, at vores arrangement i City 2 d. 13. maj også vil trække en håndfuld nye børn til.

Mvh.

Henrik

En kommentar til “Trænerassistent(er) søges”

  1. Mogens Fynbo siger:

    Jeg håber at I vil taget godt imod Henriks ønske om at få hjælp til træningen.
    Det er en fornøjelse at se så mange om søndagen, men for at sikre at vi alle kan få noget ud af træningen, er det vigtigt at en eller flere tilbyder sig.
    En stor tak til Henrik for alle de timer har bruger i klubben.

    Mogens

Skriv en kommentar