Arkiv for marts 2012

Indledningsløb

mandag, 19. marts 2012

OPDATERING: For de drenge, der ikke har licens, vil der blive kørt en enkeltstart på samme rute med start kl. 13. Der er indskrivning fra kl. 12.30. Vi skal bare bruge et par friske forældre til at vise vej, da der ikke er kontroller på ruten på det tidspunkt.

Årets indledningsløb blive ligesom sidste år afviklet i samarbejde med Roskilde CR og en håndfuld andre klubber.

Bemærk, at der i år er en klasse for seniorryttere uden licens aka motionister! Så kom ud af busken og få testet kvaliteten af vinterens spinning 🙂
Bemærk også, at vi skal stille med en førerbil og en flagpost.

Du tilmelder dig med en kommentar til denne artikel senest om søndagen d. 1. april. Læs den fulde indbydelse her: (mere…)

B&U samling i Næstved

mandag, 19. marts 2012

Med weekendens afvikling af Distrikt Sjællands træningssamling for B&U er landevejssæsonen skudt i gang for aldersgruppen 9-16 år. Og jeg skal da lige love for, at de fem friske drenge fra HFCK fik vist vores trøje frem! Humøret var højt og spændingen stor, da vi drog afsted mod Næstved fredag eftermiddag. Traditionen tror blev der småpruttet og fortalt blondinevitser om aftenen, indtil der omsider faldt ro over foretagenet. Godt at mødrene ikke var med 🙂

Lørdag var der morgenmad kl. 7.30 …   (mere…)

Hockey aflyst

mandag, 19. marts 2012

Hockey er aflyst i dag. Der er vist 5 drenge, der trænger til at hvile ud efter weekendens træningssamling i Næstved 🙂 Mere herom i en senere artikel. Faktisk er der ikke mere hockey i år, nu hvor vi er startet på landevejen. Til gengæld vil der, fra næste uge, hvor vi igen kører på sommertid, være træning om tirsdagen for drengene. Vi starter kl. 17.30 fra klubhuset. Der vil også komme yderligere info. omkring tirsdagstræningen asap (træneren er også træt efter weekenden :))

Spinning i marts

torsdag, 15. marts 2012

Der er spinning d. 19.3 og d. 26.3. D. 21.3 og d. 28.3 er aflyst. Derefter henvises der til landevejstræningen, der allerede er startet op tirsdag og torsdag, kl. 17.30 fra klubhuset.

Vi håber, at rigtigt mange vil dukke op tirsdag og torsdag og vi vil specielt gerne opfordrer til, at de der ikke synes, at de kører hurtigt nok også dukker op, da det vil give os en større mulighed for at dele gruppen i to undervejs.

B&U træningssamling i Næstved

onsdag, 14. marts 2012

I den kommende weekend er der træningssamling for B&U-ryttere i Næstved. Der er indkvartering mellem 18-19, så planen er, at vi mødes i klubhuset kl. 17.00 og kører i samlet flok til Kalbyris Skolen i Næstved. På Spg. & Svar fanen her på siden finder du et forslag til en huskeseddel for cykelløb og træningslejre, som kan være god at konsultere inden afrejsen. Specielt bøjler til vådt tøj kan anbefales. Du kan hente indbydelsen under artiklen “B&U træningssamling 2012” længere nede på siden.

Vigtigt: Der vil ikke være bespisning på skolen fredag aften, så husk at tage mad med hjemmefra.

Cykelrep. kursus – Rettelse

torsdag, 1. marts 2012

Søndag d. 11. MARTS afholdes der et grundlæggende kursus i cykelreparation. Det starter kl. 14.00 og foregår i klubhuset. Det vil omhandle de mest basale ting, såsom justering af gear, bremser, udskiftning af kabler, osv. Det er også her, du kan hyre Jakob til mere komplicerede reparationer til en yderst rimelig pris. Der vil i et vist omfang være mulighed for ‘hands on’ eller som vi siger på dansk: Olie under neglene. Tilmelding er nødvendig og gøres ved at skrive en kommentar til denne artikel.

Rettelse: Kurset afholdes d. 11. marts og ikke april.