Så har vi fået datoen for Distrikt Sjællands B&U træningssamling i 2012. Det bliver fra d. 16.-18. marts. Vi vil lægge detaljeret info. her på siden, så snart vi modtager det, men nu kan I sætte krydser i kalenderen for den weekend. Samlingen er for drenge og piger fra 9-16 år og har de andre år kostet kr. 300,-. Der udover har vi brug for min. en leder og gerne flere. Lederne bliver fordelt i de forskellige felter på træningsturene for at holde styr på de mange unge mennesker. Den enkelte leder kan, som udgangspunkt, selv vælge, hvilket felt han/hun ønsker at køre med. Klubben betaler for ledernes deltagelse.