Arkiv for september 2011

Afslutningsløb

torsdag, 22. september 2011

Søndag d. 2.10 køres der internt afslutningsløb i HFCK. Løbet er åbent for alle medlemmer og kommer til at foregå på 10’eren med start på Nørreled. Vi starter, som altid, kl. 9.00. Efter løbet samles vi i klubhuset.  Du kan tilmelde dig med en kommentar.

Så lykkedes det den travle træner at få et øjeblik til at opdatere siden. Planen for søndag er, at vi mødes i klubhuset kl. 9.00, hvor man kan komme af med evt. bagage. Starten går fra busstoppestedet ved Nørreled kl. 10.00 og der køres på 10’eren, som alle der har fulgt træningen kender. Der startes i to felter. Drengene, U11-U15 i et felt og de voksne, U17 op op i et andet felt. U11 og U13 kører en omgang og U15 kører to omgange. De voksne kører en omgang med master (som opvarmning) og derefter 5 omgange.

Der vil være præmier i forholdet 1-3 i hver drengeklasse, samt en medalje for at deltage til de øvrige. Hos de voksne gives der præmie i kategorien licens og ikke licens også i forholdet 1-3. Præmierne uddeles til rytterfesten.

Efter løbet samles vi i klubhuset, hvor der vil være kakao, kaffe, m.m., samt blomster til vinderne af de forskellige klasser.