Søndag den 7/3 kørte MTB-cup 4 og sidste afdeling, og som sidste år var finalen lagt i hænderne på HFCK, og til trods for at de sidste rester af vinteren også forsøgte at stoppe sidste afdeling, lykkedes det alligevel at få sat et spor op, som vi ved første øjekast mente ville blive en sekundær løsning, men dog en værdig afslutning. Men som dagen skred frem ville sporet det anderledes og gav rytterne en hård og en flot afslutning af MTB-cup.
Hårde opkørsler, asfalt, sne og en spektakulær nedkørsel på bagsiden af skibakken viste sig at være en bedre opskrift end vi først troede. Og selv om det var en hård cocktail så gik rytterne til den med krum hals og vi tilskuer fik cykelløb for alle pengene, og HFCK`s drenge, ja de gjorde en flot figur.
HFCK havde skuffende nok kun 5 til start denne søndag, i U9 havde Tobias igen en forrygende dag og kørte en flot 3 plads hjem, som samlede set giver ham en 4 plads. Fantastisk kørt Tobias det er rigtig flot, “SÅDAN” .
I U13 var Andreas i hopla og kørte en flot 2 plads hjem og det betød ligeledes det samme samlet set, det er godt gået Andreas det er høj klasse du køre med, det skal blive spændende at følge dig i SHIMANO ligaen her i sommer.
I U15 kørte Joakim, Morten og Kristoffer og selv om der ikke var noget at køre om i det samlet resultat ud over æren, så var der nu godt gang i dem, og selv om det hårde spor satte sit præg på deres indsats så kørte de sig helt ud i søndags, Morten har stort set ligget stille hele vinteren så han fik rigtig kærligheden at føle og måtte udgå lidt over halvvejs i løbet. ellers flot kørt men træning fornægter sig ikke:-) hvad angår Joakim og Krisoffer, så kæmpede de hele vejen og kom flot ind som 6`er og 7`er. Med Kristoffer en cykel længde før Joakim og samlede set havnede Jokim på en 6 plads og Kristoffer på en 8 plads, hæderlige resultater i et hårdt felt, specielt Kristoffer har udviklet sig positivt i vinter det bilver interessant at følge både ham og Joakim her i sommer, godt gået drenge.
Til sidst skal der lyde et stort tak til alle der gav en hånd med ved afviklingen af løbet, uden jeres hænder ville det ikke kunne lade sig gøre, det er rart at se en så stor opbakning til klubbens arbejde, tak skal i have alle sammen.