Fra og med tirsdag d. 6. april starter træningen til normal tid, dvs. vi kører fra klubhuset kl. 17.30. Der er et par ting, som jeg gerne vil præcisere i den forbindelse:
1) Vi venter 5 min. på dem, der er så uheldige at punktere på vejen. Der udover kører vi til tiden. Hvis du er forsinket, så giv mig en besked, så kører vi en runde på 10′eren eller kører dig i møde, så dine klubkammerater ikke skal stå og spilde tiden med at vente. Samme regler gælder, hvis træneren skulle blive forsinket. Det kan jo ske for enhver – MEN IKKE HVER GANG!
2) ALLE har 2 ekstra slanger OG pumpe med!!! Det er ikke ok at sætte dine kammerater i en situation, hvor de skal vælge imellem at give deres egne ekstraslanger til dig og at lade dig stå tilbage på landevejen alene. Jeg derimod har ingen skrupler i den retning.
Et lille tip: For en sikkerheds skyld, så tag også en lille æske med lappegrej med. Den fylder ikke meget og man kan altså være uheldig at punktere mere end en gang.
Uanset overstående: Shit happens og kommer man forberedt, så bliver man selvfølgelig ikke efterladt nogen steder.
NB. Tirsdag d. 13. april kommer Roskilde CR og deltager i vores træning for at se, om vi kan udvikle et samarbejde omkring træningen denne sommer. Vi ser meget frem til samarbejdet.