Arkiv for februar 2010

Aften-arrangement hos Cycletech i Roskilde

søndag, 28. februar 2010

Cycletech i Roskilde afholder et åbent arrangement onsdag d. 10-3 kl. 19.00. Der vil være et foredrag om det nyeste indenfor cykel-tøj af en repræsentant fra Look, som iøvrigt også medbringer forskellige prøver af udstyr fra Look. Fra Colnago vil der nok også komme et foredrag om cykler. Dette er dog i skrivende stund endnu ikke bekræftet.  Adressen er Københavnsvej 106 ( lige bag Macdonalds og Invita-køkken ) i Roskilde.

Træningssamling i Næstved

onsdag, 24. februar 2010

Mens vi er ved træningslejre, så afholder Næstved igen i år træningssamling på vegne af Distrikt Sjælland. Samlingen er for drenge-, pige- og ungdomsryttere og finder sted i weekenden 19.-21. marts 2010 på Kalbyrisskolen, Ved Skolen 16, 4700 Næstved.

Vi tager afsted fra klubhuset fredag eftermiddag ca. kl. 17 og slutter i Næstved kl. 15.00 søndag eftermiddag. For at kunne få det hele til at gå op i en højere enhed har vi brug for nogle velvillige forældre, der kan køre ryttere og bagage frem og tilbage.

Som omtalt på ryttermødet d. 18.2 anbefaler vi på det kraftigste alle drengeryttere at deltage, specielt de helt nye, da det er en fantastisk mulighed for at opleve cykelstemning, når ca. 150 drenge og piger mødes til en sjov weekend.

Vi har desværre ikke modtaget så meget mere info., men da sidste tilmelding er 1. marts skal vi, ligesom til vores egen træningslejr bede de, der ønsker at tilmelde sig om at gøre det ved at skrive en kommentar til denne artikel senest søndag d. 28.2. Prisen er kr. 300,- pr. deltager og betalingen skal ske senest på tirsdag d. 2.3, enten ved en bankoverførsel til klubbens konto (kontonr. på kontaktfanen på denne side) eller ved at møde i klubhuset mellem 19 og 20. Ligegyldigt hvordan der betales skal man skrive sig på med en kommentar. Når samlingen er overstået får man 100 af de 300 kroner tilbage.

Evt. spørgsmål kan rettes til Carsten Andresen på tlf. 21 25 27 08 

Påsketræningslejr

onsdag, 24. februar 2010

Påsken nærmer sig og det betyder påsketræningslejr. Indtil nu har vi arbejdet med en plan om at tage til Bornholm. Desværre har akut mandskabsmangel tvunget os til at ændre planerne. Vi har simpelthen ikke ledere nok. Derfor har vi nu lavet et nyt oplæg med det formål at tilgodese de forskellige gruppers meget forskellige behov for træning og samtidig tilgodese det sociale aspekt, som vi jo sætter meget højt i klubben. Oplægget vil bliver opdateret, så snart vi ved mere om, hvor mange der deltager.

[Du kan læse mere om det nye oplæg her]

Men, før vi kan komme videre med planerne er vi nødt til at vide, hvem der ønsker at deltage. Derfor har vi brug for din tilmelding senest søndag d. 28.2 – kl. 18.00. Altså nu på søndag. Du tilmelder dig ved at skrive en kommentar til denne artikel.

Evt. spørgsmål kan rettes til Henrik på 22 81 43 12 eller Karsten på 21 25 27 08.

Mvh.

Bestyrelsen